hvem skal registrere emballagen, hvis jeg laver dropshipping

Ved drop shipping ligger registreringspligten normalt hos den part, der bestemmer mærket eller emballagen

Ved drop shipping er det ikke automatisk den part, der modtager ordren, som skal registreres, men den, der ifølge definitionen i artikel 3 i forordning (EU) 2025/40 betegnes som "producent": det er den, der først gør de pakkede produkter tilgængelige på markedet i et land, ofte under eget navn eller mærke. Ved drop shipping løber varestrømmen direkte fra en leverandør — nogle gange uden for EU — til slutkunden, mens webshop'en afgiver ordren og håndterer kundekontakten. Hvem i den kæde, der præcis "bringer emballagen på markedet", afhænger af, hvem der vælger emballagen, hvem den er påtrykt hos, og fra hvilket land der leveres.

I praksis betyder det, at en webshop, der sælger under eget navn og (med)bestemmer emballagen, ofte anses som producent, selv hvis den aldrig fysisk håndterer kasserne. Sælger webshop'en rent som mellemmand for en leverandør, der leverer direkte fra et andet land til kunden, kan registreringspligten i stedet påhvile leverandøren — særligt hvis denne leverandør leverer fra uden for EU, hvilket rejser sit eget sæt spørgsmål, der vil blive behandlet under webshop fra udlandet, der leverer til EU-kunder. Fordi drop shipping per definition er en kæde af flere parter, er det også værd at spørge om nogen allerede er producent af deres egen forsendelsesæske, da denne afgrænsning fungerer på samme måde her.

Grundlag: artikel 3 og retningslinjer om begrebet producent

Essensen ligger i definitionen af "producent" i artikel 3 i forordning (EU) 2025/40, suppleret med Kommissionens retningslinjer (C/2026/3084), der specifikt behandler, hvem i en kæde af flere parter, der anses som producent. Det register, som producenten derefter skal tilmelde sig, følger af artikel 44 i forordningen — og det register varierer fra land til land. En nederlandsk webshop, der driver drop shipping til tyske kunder, kan skulle forholde sig til LUCID, mens tærsklen på 50.000 kg gælder i selve Nederland gennem Verpact-systemet; denne tærskel forventes ikke at gælde permanent og forventes at ophøre fra august 2027. Frankrig og andre medlemsstater har igen deres egne registre uden den nederlandske tærskel. Ved tvivl om, hvem i en drop shipping-kæde, der præcist anses som producent, citerer Kommissionens retningslinjer de relevante kriterier, men den endelige afgørelse i en grænsesag ligger hos den relevante medlemsstats myndigheder eller domstol.