fra hvornår skal min emballage være genanvendelig efter reglerne

Genanvendelighed gælder på et senere tidspunkt end selve PPWR

PPWR forpligter til, at emballager er genanvendelige, men dette krav træder i kraft på et senere tidspunkt end forordningen selv. I teksten til Forordning (EU) 2025/40 er kravet om genanvendelighed knyttet til et senere tidspunkt, så producenter og importører får tid til at tilpasse emballagedesign, materialvalg og produktionsprocesser. Indtil da gælder forordningen allerede på andre områder, såsom krav til stoffer i emballager og til de oplysninger, der skal fremgå af emballagen eller af overensstemmelseserklæringen.

For den, der allerede nu designer eller indkøber emballager, er det praktisk at se fremadrettet mod, hvad der senere kommer på genanvendelighedsområdet: ikke kun materialet selv, men også dele som etiketter, lim og lukkemekanismer tæller med i vurderingen. Dette vedrører blandt andet spørgsmålet hvilke oplysninger du skal anmode din emballageleverandør om, fordi genanvendelighed er noget, der fastsættes gennem hele kæden og ikke kun på egen emballagelinje. Kravene til mindste emballagevolumen og vægt, såsom ved bestemmelsen af, om en æske er for stor eller for tung, hænger sammen med det samme designprojekt, hvor genanvendelighed spiller en rolle.

Hvor dette fremgår af: artikel 24 og artikel 7 i PPWR

Artikel 24 i Forordning (EU) 2025/40 regulerer luftrumforholdet i emballager, og artikel 7 stiller krav til andelen af genbrugsmateriale i plastemballager; begge artikler er del af det samme bredere sæt af designkrav, hvori forpligtelsen om genanvendelighed også er indeholdt. Fordi PPWR er en forordning, gælder disse krav som sådan lige i hver medlemsstat: der kræves ingen national gennemførelse, og ingen medlemsstat kan fastsætte en egen, afvigende dato for, hvornår emballager skal være genanvendelige. Hvad der varierer fra land til land, er ikke kravet selv, men registreringen og håndhævelsen heraf: hvilket register der kontrollerer overensstemmelsen, hvilke tærskelværdier der gælder, og hvilken myndighed der fører tilsyn, varierer for eksempel mellem Tyskland, Frankrig og Holland. I Holland gælder desuden en tærskelværdi på 50.000 kg emballagemateriale pr. år, men denne tærskelværdi er ikke en permanent fritagelse: den forventes at bortfalde fra august 2027, og indtil da gælder det indholdsmæssige designkrav fra forordningen uformindsket, også for den, der ligger under tærskelværdien. For et bredere overblik over, hvordan de forskellige datoer fra forordningen forholder sig til hinanden, er der siden om hvad PPWR er, og siden hvornår den gælder.