Hvornår har jeg brug for en bemyndiget repræsentant i et andet EU-land?

Ved fjernsal til et land, hvor du ikke er etableret

En bemyndiget repræsentant er nødvendig, så snart pakkede produkter via fjernsal — for eksempel en webshop — når slutbrugere i en EU-medlemsstat, hvor den ansvarlige part selv ikke er etableret. Det er kernen i artikel 45 i Forordning (EU) 2025/40: den, der leverer på denne måde, skal skriftligt udpege en repræsentant i det pågældende land, som påtager sig forordningens forpligtelser på leverandørens vegne.

Der er tale om en ubetinget forpligtelse baseret på det faktum, at der leveres til et etableringsland uden for eget land, ikke på en tærskelværdi. Det betyder også, at en bemyndiget repræsentant kan være nødvendig i et land, hvor den nationale registreringstærskel endnu ikke er nået. Et eksempel: den, der i Nederlandene holder sig under Verpact-tærsklen på 50.000 kg pr. år, kan stadig have brug for en repræsentant i Tyskland, så snart der leveres dertil via fjernsal, fordi Tyskland ikke har nogen nedre grænse i LUCID — registrering gælder dér allerede fra første pakke. Repræsentanten varetager derefter typisk også registreringen i det pågældende lands producentregister, hvilket i sig selv er en separat forpligtelse.

Hvor det fremgår af forordningen: artikel 45 og 44

Artikel 45 i Forordning (EU) 2025/40 fastlægger forpligtelsen til et skriftligt mandat for en bemyndiget repræsentant i situationer med fjernsal til slutbrugere i en medlemsstat, hvor man ikke er etableret. Denne forpligtelse er uafhængig af, men hænger sammen med, registreringsforpligtelsen pr. etableringsland i artikel 44: emballage fra en ikke-registreret producent må ikke handles, og den bemyndigede repræsentant er ofte den, der varetager denne registrering på leverandørens vegne. Fordi PPWR er en forordning, gælder artikel 45 direkte og ens i alle medlemsstater — det er de nationale registre og deres tærskelværdier, der adskiller sig fra hinanden.